Stress i det moderne menneskes verden er et kulturproblem

11. juni 2014

Den kultur der skabte stressproblemet kan ikke løse problemet.

Noradrenalin, adrenalin og kortisol er livsvigtige hormoner for at vi kan leve vores liv. Disse livsvigtige hormoner kalder vi for stresshormoner på grund af deres giftige bivirkninger.

Hvis vi forstod hormonerne rigtigt og forstod, hvorfor vores krop producerer dem i mængder, der er skadelige, ville vi kunne mindske stressproblematikken til næsten ingenting.

Når hormonniveauerne bliver for store, bliver de giftige for kroppen. Lidt på samme måde, som når vi drikker alkohol. Vores evne til at reagere hurtigt nok halveres. Evnen til at skabe nye løsninger minimeres, og innovation er aldrig på tale.

I Danmark er vi tæt på 500.000, der oplever stresssymptomer, som er så kraftige, at vi burde sygemeldes. Så ud fra det kan det konkluderes, at stress er en afgørende faktor for, at vi ikke er konkurrencedygtige i Danmark.

I Danmark mangler vi alene på grund af stress ca. 250.000 årsværk i vores evne til at være konkurrencedygtige – ud over de 35.000 årsværk, som faktisk sygemeldes pga. stress. Samler man alle virkningerne af stress, kan vi nemt komme op på 500.000 årsværk.

Er der nogen stressforskere og økonomer, der tør undersøge prisen for stress? Er der nogen stressforskere og økonomer, der tør undersøge, hvad det koster os at acceptere og tillade, at mennesker bliver stressede, at mennesker oplever akut stress dagligt, har let til svær kronisk stress, er sygemeldte pga. stress, depression, angst, udbrændthed eller pga. et lammet immunforsvar, der er sat ud af spil pga. for hyppig akut stress?

Glæde og trivsel er udtryk for tryghed

12. december 2013

Trivsel og glæde på arbejdspladsen er oppe i tiden. Der er lavet mange undersøgelser, som viser, at det har indflydelse på produktiviteten. Egentlig er det bare sund fornuft. Mennesker, som er glade og føler sig trygge, er mere rummelige og åbne.

Egoisme er en forsvarsmekanisme, der kommer til udtryk, når mennesket ikke har det godt. Egoisme er en af årsagerne til utryghed i omgivelserne. Og utryghed giver følelsen af, at vi skal kæmpe for vores ret til at leve. Hjernen er sådan indrettet, at vi ikke får lov til bevidst at træffe valg, når vi ikke føler os trygge. Vores samfund har udviklet sig til et risikosamfund. Medierne vælter ulykkerne ind i vores bevidsthed. De viser os de globale konsekvenser af vores egoisme og grådighed.

Når vi registrerer på det ubevidste plan, at verden er et farligt sted at leve, aktiverer de globale konsekvenser en urangst for ikke at overleve. Det betyder, at det ubevidste sind tager beslutninger for at beskytte os, så vi kan overleve. Denne ubevidste tilstand er årsagen til, at vi mister glæden, vi trækker os ind i os selv og undgår sociale relationer. Det er årsagen til, at  det moderne menneske får stress og/eller andre psykiske lidelser.

Glæde og trivsel har den modsatte effekt på hjernens måde at arbejde på. Det vil altså sige, at vi får bedre mulighed for at træffe beslutninger og vurdere, hvilke valg der er bedst i den aktulle situation. Glæden åbner for alle de talenter, vi hver især indeholder; vi bliver modigere og tør være sårbare. Så vil vi gere dele, hvad vi oplever, og vores ideer, vi får i interaktionen med andre, uanset om det er på arbejdet eller i private sammenhænge. Glæden er kort fortalt et udtryk for tryghed.

Jeg tror, at Nelson Mandela, trods sine hårde vilkår, var en person, som virkelig var centreret i sig selv. Han havde derfor overskud til at skabe en positiv fremtid for Sydafrika og dets befolkning. Vi kan alle blive som Nelson Mandela og Mahatma Gandhi. De fandt roen, kærligheden og energien til det, de gjorde, ved at hvile i den, de virkelig var.

Fokuser på de ting i dit liv, som skaber glæde for dig. Vælg at være sammen med mennesker, som gør dig glad. Den vigtigste person for din glæde og følelse af tryghed er dig selv. Derfor må vi virkelig forstå, hvem vi egentlig er. Det arbejde kan jeg hjælpe dig med.

– Ha’ en dejlig dag!

Kim Achen

Foredragsholder, IdentitetsCoach®  – Ekspert i at skabe et liv og miljø uden stress.

Tre gode råd til en jul uden stress

10. december 2013

Personligt oplever jeg næsten ikke stress i julemåneden. Der er dog et tidspunkt, hvor jeg bliver stresset. Nemlig når maden skal serveres. Årsagen er, at jeg har store forventninger og krav til mig selv. Kender du til at have store forventninger og krav til din egen præstation, så kan du måske have gavn af disse tre råd.

I december sker der en masse på mange områder i vores liv, som øger presset på os. På arbejdet er der årsafslutninger, mål, der skal hales ind her på falderebet, jul skal forberedes, nytår skal planlægges, gaveindkøb, rengøring, bagning, juleafslutninger i skolen og meget mere – forventningerne stiger.

Vi stiller store krav til os selv og hinanden. Det er ikke godt for vores #glædesfølelse og den nydelse, som den søde juletid bør invitere til.

Julen er en lysets fest, som har stor symbolsk betydning på mange plan. Julen et godt tidspunkt for at (gen)skabe kontakten med den, du er under overfladen – med dit indre lys. Denne kontakt med dig selv er vigtig for din evne til at være #lykkelig. Lykkelige er det vi gerne vil være i denne måned. Vi vil sprede #glæde og se øjnene i vores elskede gnistre af glæde og lykke. Det er det, vi stræber efter at skabe.

Slangen i paradiset er dine forventninger og dine egne krav til, hvordan den perfekte jul er. Mange af de ting, du udfører for at skabe den rette julestemning, er noget, du har lært og adopteret fra dit barndomshjem. De er muligvis ikke nødvendige, for at du og dine kære får en jul fyldt med lykke og glæde, som giver dig overskud.

Det, du kan gøre for at skabe en jul uden #stress, er:

Sæt dig ned og vurder alle de ting, du mener, du skal gøre, for at julen bliver perfekt. Vurder dem ud fra to faktorer: Giver de et energioverskud? Eller er det forventninger, der dræner dig.
Fjern alle opgaver, som dræner dig for energi. Find andre og lettere måder at løse tingene på, så du styrker glæden for dig selv. Din glæde og dit overskud smitter dine omgivelser.
I min familie sørger vi for, at alt det, vi ønsker at lave og kan lave, er gjort færdigt medio december. Så kan vi gå i byen og nyde julestemningen og sprede glæde og overskud. Det er en fantastisk oplevelse. – Så spred opgaverne over en længere periode; begynd i god tid.

Hvis du følger disse råd, får du en dejlig julemåned med lykkelige og glade stunder, hver dag. Det, du fokuserer på, skaber du for dig selv.

– Ha’ en dejlig dag!

Kim Achen

Foredragsholder, IdentitetsCoach® – Ekspert i at skabe et liv og miljø uden stress.

Stress er ledelsens ansvar!

3. december 2013

Stress belaster virksomhederne med store omkostninger, når medarbejdere og ledere går ned med stress. Det koster fra 300.000 til 4 mill. at en medarbejder bliver sygemeldt med stress alt efter, hvor medarbejderen befinder sig på lønskalaen. Kilde: Chefpsykolog Kurt Kørner, Danfoss

Dertil kommer den faldende produktivitet som medarbejderen præstere i op til to år før selve sygemeldingen. Derfor er der mange grunde til at forebygge stress i organisationen, det er nemt, men kræver en indsats på individ niveau. Forebyggelse kræver forståelse for hvad stress egentlig er. Definitionen på stress er mangelfuld og vi er nødt til at se på stress problematikken med helt andre øjne for at forstå alle de facetter som påvirker en organisations konkurrencedygtighed.

Stress påvirker:

  • samarbejdet og skaber grobund for mobning
  • kommunikationen – måden den formidles på – det at den ikke formidles videre eller bliver formidlet i en fortolket udgave
  • øget intern konkurrence – med manglende videndeling til følge
  • direkte modarbejde afdelinger imellem
  • fokus på at bevare status que
  • manglende udvikling og tilpasning
  • svært ved at fastholde nøglemedarbejdere
  • sygdom og fravær
  • effektiviteten og produktiviteten negativt

De nævnte faktorer her oven over, er årsagen til at virksomhederne har svært ved at være konkurrencedygtige, jo mindre en virksomhed er desto mere sårbar er den når disse områder ikke fungerer optimalt.

En virksomhed uden stress opfattes som én helhed, d.v.s. at den viser sig for alle personer på samme måde, uanset om de er kunder eller ansatte. Alle samarbejder og er enige om de tilpasninger, der skal foretages uanset om det er udvikling eller forandring. Accept opnåes nemmest når alle parter føler sig trygge og sikre. Alle samarbejdspartnere behandles på samme vilkår som virksomheden behandler sine kunder og ansatte.

Denne virksomhedkultur er drevet af at skabe en endnu bedre udtryksform til gavn for alle, så den bedst muligt kan opfylde sin vision. Virksomhedkulturen er ikke midlet til at opnå resultater. Virksomhedkulturen er selve målet for at opfylde visionen. Resultaterne kommer helt af sig selv, når fokus lægges det rigtige sted.

Spørgsmålet er om virksomhederne virkelig forstår, hvordan stress, uanset hvor meget eller lidt stress, der er i virksomheden, ødelægger dens evne til at leve længere end at næste konkurrent slår dem ud, fordi de er bedre til at samarbejde og tilpasse sig igennem innovation.

I dagens marked er det nødvendigt at virksomheden er toptunet, når det gælder samarbejde i alle led og at organisationen opleves som en organisme. Det gælder uanset hvem vi taler med. Det der også kendetegner virksomheden er at alle oplever, at de bliver behandlet ens, har de nødvendige ressourcer til rådighed og at kommunikationen er klar. Virksomheden må hele tiden arbejde på at udvikle og forandre sig, for at kunne tilpasse sig til vilkårene og blive en bedre udtryksform for sin vision og mission.

Det er lederens opgave at spotte og i talesætte enhver forandring, som tyder på at ansatte ændrer sin adfærd. Enhver ændring som skyldes manglende trivsel kan sprede sig som ringe i vandet og blive til stress hos vedkommende og skabe frustrationer hos kollegaerne.

For at lederen kan udføre denne øvelse må lederen være i daglig dialog med sine ansatte på en empatisk måde, lederen må sikre sig at medarbejderen har de ressourcer, der skal til for at løse opgaverne og tid nok til at kunne være innovativ i sin løsninger. Lederen må evne at kreditere sine medarbejdere overfor andre ledere og give anerkendelse til medarbejderen som det mest naturlige.

Topledelsen må kunne udvælge ledere, der kan dette eller også må de sikre sig at lederaspiranten bliver klædt rigtigt på gennem coaching og personlig udvikling. Virksomheden må forstå at en leder er leder og det er hans team som producerer. Det glemmes tit i dagens virksomhedskultur.

Medarbejdere har også et ansvar for at forebygge stress og det gør medarbejderne ved at være åben i sin kommunikation til lederen om, hvordan de har det. Det kræver at virksomheden og lederen har skabt et sådant åbent miljø, som en del af sin kultur.

Danske virksomheder har ikke råd til at have selv minimalt stress i organisationen for det hindrer dem i at være konkurrencedygtige i en større grad end lønningerne. Produktiviteten falder, samarbejdet forsvinder og innovationen bliver en by i Rusland. Det er opskriften til virksomhedsdøden i Danmark.

Forebyggelse af stress er ikke krævende, det kræver en indsats som starter ved ejerne, bestyrelsen, lederne og helt ned på gulvet. Det kan jeg hjælpe jer med.

Jeg ønsker dig et liv uden stress. – Ha’ en dejlig dag!
Kim Achen, Foredragsholder, IdentitetsCoach® – Ekspert i at skabe et liv og miljø uden stress.

#konkurrenceevne #ledelse #trivsel #stress #forebyggelse

Du er aldrig længere væk fra lykken end et bevidst åndedrag.

27. november 2013

At opleve lykke jævnligt og kunne holde den i flere dage i træk kræver øvelse. Det lærte jeg under mit arbejde med at komme ud af depression og stress. Jeg fandt og fik kontakt med lykken i mig.

Lykke er ikke afhængig af noget uden for en selv. Jeg opdagede, at lykken var noget, jeg kunne komme i kontakt med – inde i mig selv. Lykke er en tilstand, som vi altid bærer i os. Når vi ubevidst samstemmer os med den, opdager vi, at vi er lykkelige, ved at kroppen fyldes af en uudsigelig glæde.

Da jeg kom i kontakt med lykketilstanden og opdagede, at den ikke havde noget med glædesfølelsen at gøre, begyndte jeg at øve mig i at sanse lykketilstanden.

Jeg øvede mig på at sanse, beskrive og blive bevidst om, hvordan lykketilstanden føltes for mig; jeg undersøgte den igennem min krop, hvilke tanker den bragte med sig, hvordan den føltes i kroppen. Jeg samlede på sanseindtrykkene, som var med til at identificere lykken for mig.

Der findes ikke noget kvikfix til varig lykke. Min oplevelse af lykke er ikke magen til andres. Lykke opleves og sanses forskelligt for hver af os. Lykken kommer af at arbejde med sig selv, at komme i kontakt med sit inderste selv. Og det tager tid. Det er tiden værd, for jeg kan love dig, at det er fantastisk at kunne manifestere lykken, når du vil. Når lykken er fraværende, har du har glemt, hvem du virkelig er. (Se mit forrige indlæg på bloggen).

Når vi bevidst har trænet os i at opleve de små stunder af lykke, bliver vi lidt efter lidt dygtigere til at holde den rette fokus i længere tid og dermed forlænge lykkefølelsen ganske betragteligt. Så lev taknemmeligt, vær bevidst om lykketilstandens fine signaler og træn dig i at holde lykkens fantastiske tilstand i din bevidsthed.

Du er ikke længere væk fra lykken end et bevidst åndedrag! – Når du opdager, at du ikke har kontakt med lykken, ved du, at det skyldes, at du ikke har kontakt med dit inderste selv, men i stedet har identificeret dig med den rolle, du varetager her og nu. Når du har trænet, sanset og forstået, hvordan lykketilstanden opleves af dig, kan du følge min opskrift på at tage kontakt med lykken:

  1. Tag et dybt og bevidst åndedrag, som centrerer dig i dit inderste selv.
  2. Samtidig forestiller du dig, at kroppen føles på samme måde, som når du er lykkelig.
  3. Kæd det sammen med følelsen af taknemmelighed. Så vil du alt efter engagementet opleve lykken komme til dig.
  4. Øv dig dagligt. Så vil du opnå at være lykkelig i længere og længere tid.

I dag bestemmer jeg selv i 60-80% af tiden, om jeg vil være lykkelig. Jeg har det vanskeligst, når jeg har identificeret mig med raseri. – Med bevidst træning vil du også kunne opnå mindst 60-80% og undervejs opdage dine svagheder. Fordelen ved at være lykkelig er, at det er hele besværet værd.

Jeg ønsker dig god rejse mod lykke og kærlighed. – Ha’ en dejlig dag!
Kim Achen, Foredragsholder, IdentitetsCoach® – Ekspert i at skabe et liv og miljø uden stress.

#Lykkelig #taknemmelighed #lykkeudenstress

Du er skabt til at være lykkelig.

20. november 2013

Vi er født umiddelbare, lykkelige og nysgerrige. Det er vores naturlige tilstand. Når vi begynder at give vores tanker og følelser værdi af sandhed, dvs. når vi identificerer os med dem, går det galt.

I dag ved vi, at vores underbevidste tanker og følelser påvirker hinanden gensidigt. Når vi er glade, så vil alle vores tanker være positive. Sætter du dig for at tænke positive ting, vil du automatisk få følelser, der passer til dine tanker. Det omvendte sker, når dine tanker eller følelser er negative.

Vi begynder at identificere os med vores tanker og følelser samtidig med, at vores personlighed/ego dannes omkring 4-6 års alderen. Det er i denne proces, det går galt. Personligheden bliver et fængsel for den, vi fødes som. Personlighedstrukturen dannes ud fra, hvordan kulturen og forældrene agerer under vores opvækst.

Ved at holde fast i vores medfødte selv og selvets medfødte egenskaber vil det være muligt at skabe en personlighed, der er helt transparent for vores selv. Personligheden er en vigtig brik for mennesket, så det kan udtrykke sit virkelige selv. Personligheden er det redskab, som erhverver alle de kompetencer, vi har eller ønsker at skaffe os.

Det er et enkelt element, som gør vores personlighed til et fængsel – nemlig det, som vi er overbeviste om er sandt. Det kaldes overbevisninger. De dannes for at beskytte os; vi adopterer dem fra de omgivelser, vi gerne vil accepteres af. Det er med andre ord kulturen og vores forældre, der former vores personlighed, så den bliver til et fængsel, hvor vores overbevisninger er fængselstremmerne.

Vi bliver født med en identitet, vi ikke kan udtrykke verbalt. Når du ser et nyfødt barn i øjnene, oplever du denne identitet. Du oplever den på nært hold i barnets første leveår, hvor det udfolder sin identitet næsten 100%.

Barnets identitet er dit sande selv. Det indeholder nogle meget få kerneværdier og et ukompliceret formål med at være til lige nu. Kroppen er dets udtryksform, og i de første år er det et paradis at være barn. Hjernen er endnu ikke klar til at udtrykke en fast personlighed, fordi de første kompetencer består i at mestre kroppens bevægelser og opleve verden omkring sig. Derfor tager personlighedsdannelsen først rigtig fart fra 5-årsalderen.

Personlighedsdannelsen bestemmer, hvordan du kommer til at opleve dit liv. Personligheden bestemmer, hvordan dine tanker og dermed dine følelser bliver – eller omvendt, alt efter om du af natur har en overvejende intellektuel eller følelsesmæssig tilgang til verden omkring dig.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem dit sande selv og din personlighed, vil du mærke, at du ikke kan holde på lykken i dit liv, uanset hvad der sker. Personligsudvikling betyder at skabe overensstemmelse mellem dit sande selv og din personlighed. Det er lettest, når vi er børn, fordi vores selvbillede som voksen afhænger meget af, hvad omgivelserne mener.

Personligudvikling betyder, at du hele tiden må være opmærksom på, hvad du er overbevist om; hver eneste mening, du udtrykker, hver eneste handling, du udfører, må du kende baggrunden for. Du må fornemme dybt i dig selv, om den er i overensstemmelse med dit sande selv.

Personligsudvikling handler altså om en tilpasning til den, du virkelig er, uden nogen tilpasning til kulturelle betingelser.

Når din personligsudvikling er fuldbragt, når din personlighed er transparent og fri af fængselstremmer, vil du kunne udtrykke dit sande selv og altid være lykkelig, uanset hvad der faktisk sker i livet. Du vil have overskud og gennemslagskraft til at løse dine udfordringer i livet. Andre vil opfatte dig som en god og kær ven. Du vil være kærligheden selv.

Det er en proces, som jeg vil kunne hjælpe dig med. Når vi oplever ubalance mellem vores sande selv og personligheden, har vi alle brug for støtte.

De første skridt, du må tage, er:

  • Skab overblik over din situation. Jeg anbefaler, at du bruger en coach, som du har tillid til og ikke kender på forhånd.
  • Lær at meditere. Afprøv gerne flere metoder og vælg så den, du føler virker. Lås dig ikke fast på en metode. Den vil ændre sig, efterhånden som du udvikler din kontakt med dit sande selv.
  • Tag dig selv alvorligt. Problemer og sygdomme opstår, fordi vi ikke tager os selv alvorligt. Tag dit sande selv alvorligt.

Jeg ønsker dig god rejse mod lykke og kærlighed. – Ha’ en dejlig dag!
Kim Achen, Foredragsholder, IdentitetsCoach® – Ekspert i at skabe et liv og miljø uden stress.

#lykkelig #identitet #personligudvikling #IdentitetsCoach®

Myten om arbejdsbyrden som stressfaktor

18. november 2013

Undersøgelser viser, at det ikke er mængden af arbejde, der er årsagen til at vi får stress. Det er arbejdsmiljøet som vi reagerer på siger undersøgelsen. Den peger på lederen som den størreste enkelte årsag. Det er der ikke, så meget nyt i, men er det arbejdsmiljøet eller er det vores forhold til arbejdsmiljøet som gør os stressede?

Efter min erfaring, gik jeg ned med stress, fordi at arbejdsbyrden blev større og det medførte problemer, så det ikke var sjovt længere. Over tid oplevede jeg, at jeg reagerede voldsommere og voldsommere på problemerne indtil jeg til sidst brød sammen.

Når jeg idag analysere mig selv for at forstå, hvad der skete, så er jeg sikker på, at hele stressproblematikken er blevet vendt på hovedet. I dag findes der ikke så mange farlige fysiske årsager som kan sætte os i alarm beredskab.

I dag skal stressårsagen findes i det psykiske, det vil sige i vores mentale og følelsesmæssige natur. Grunden til at jeg mener dette. Er det faktum at vores fantastiske krop sanser noget udenfor os og omsætter det sansede til noget der har betydning for dig.

Spørgsmålene er:
Hvad er det som giver dig den betydning, som du tilsyneladende giver det sansede?
Hvorfor giver du det, du sanser det den betydning?

Din hjerne er struktureret på den måde, som du finder er sandheden for dig og alle impulser som kommer til dig bliver vurderet udfra, hvordan du har det, Hvad du tænker om dig selv og den situation du er i.

Hovedproblemet i modernede mennesker stress er, at vi er så meget i hovedet og at vi tillægger vores følelser og tanker en så stor sandhedsværdi.

Forskning viser os idag, at din underbevidsthed producerer de tanker og følelser, som passer den tanke eller følelse du fokuserer på. Denne viden har meget større indvirkning på din forståelse af dig selv. Dette aspekt vil jeg komme ind på en anden gang, da det er større end som sådan.

Føler vi os presset, så dukker der tanker op om presset, samtidig søger vores intellekt efter en årsag. intellektet er knyttet til vores venstre hjerne del. Den kikker udenfor os selv og bagud i tid. Der siger vi, at den og den ydre årsag er skyld i vores tilstand. Dette ræsonnement bygger på et forkert udgangspunkt.

Udgangspunktet var den ydre handling, men vi ser bort fra, at det er os selv der tillægger betydningen ind i handlingen. Det sker udfra, hvordan vi opfatter os selv i konteksten. Det er det, der afgør om vi aktivere stressresponsen i kroppen.

Fokuser på det du vil have og du skaber det. Oplever du stress, så fokuser på den følelse du vil have og tænk på de tanker du vil tænke. Dette kan kræve en del øvelse. Indsatsen vil give dig overskud i hverdagen og vil hjælpe dig med forbygge stress og være med til at skabe dig et væsentlig bedre liv.

Jeg ønsker, at din dag bliver dejlig.
Kim Achen, IdentitetsCoach og StressCoach – Ekspert i at skabe et liv og miljø uden stress.

#stressmyter #stress #Stresscoaching #Identitetscoach

Myter om stress er der mange af.

14. november 2013

Dagens myte som jeg vil omtale udspringer af en debat på en af mine kollegaers sider. Myten handler om motion. Udtalelsen var, “når jeg føler mig “stresset”, så løber jeg mig en god tur. så jeg får brændt adrenalinen af.” Dette er sandt, hvis du ikke er stresset, men føler dig presset.

Denne myte er livsfarlig og det ser vi, når unge stærke mennesker med meget god kondition falder om på diverse sportspladser med hjertestop. Mine tanker går til dem som er ramt af denne tragedie.

Myten eksisterer, fordi vi ikke forstår vores kropsfunktion. Hvad sker der, når du tager en løbetur, her tager jeg det for givet at du løber regelmæssigt og du kun føler dig presset. Du har måske forhøjet niveau af adrenalin i blodet og du løber og synes at du har det bedre.

Ja du brænder adrenalinen af. Den gode følelse opstår, fordi kroppen producerer følgende hormoner endorfin, serotonin og dopamin, så du føler dig godt tilpas.

Når du er rigtig stresset er der flere hormoner i spil og nu er kroppens system gearet på en helt anden måde end før. Rigtig stress opstår når vi er føler os presset i så lang tid at kroppen producerer mere kortisol for at give dig den fornødne energi. Kortisol tilpasser kroppen til “langvarig” stress.

Løbeturen giver nu et helt andet og mere skadeligt resultat. Kortisol brændes ikke af ved at løbe, men kroppen øger sin produktion af hormonet samt adrenalin og noradrenalin, så niveauet stiger i kroppen, hvis du har rigtig stress. Når du løber, fortæller du nervesystemet, at der er fare på færde. Så løbeturen bringer dig hurtigere ind i en kronisk stresstilstand, med alle de destruktive virkninger det har på vores krop. Nu vil produktionen af endorfin, seritonin, og dopamin virke som et forbigående plaster på såret istedet for at give en varig ændring i kroppens kemi.

Derfor er den bedste motionform for rigtige stressede en god gåtur. Stressede mennesker vil opdage at få det bedre ved at gå og derigennem efterhånden genoprette livslyst og livsglæde.

Jeg ønsker dig en dejlig dag.
Kim Achen, IdentitetsCoach og StressCoach – Ekspert i at skabe et liv og miljø uden stress.

Lederen der stresser sine medarbejdere

30. september 2013

Dårlig ledelse skaber usikkerhed og frustrationer som er de største årsager til stress. Mange ledere fungerer ikke som ledere. De er opgavebestyrer, der har fokus på de mål som de selv bliver vurderet på. Desuden er mange udnævnte ledere særdeles dygtige til det praktiske arbejde, de udførte før, de blev ledere. Alt i alt en cocktail som skaber et miljø, hvor glæde og trivsel ikke hører til.

Den gode leder er uddannet til at lede. Vedkommende har stor integritet og empati. Menneskekundskab og det at elske mennesker er nøgle kompetencer som skal haves eller udvikles inden vedkommende tiltræder i en lederstilling. Det er absolut en fordel, hvis lederen også har kendskab til det man laver, det pågældende sted. Lederen skal have kendskab, men ikke være den dygtigste på sit felt.

Lederen skal kunne bruge de værktøjer, der bliver brugt på stedet. Lederen skal have godt kendskab til sig selv. Vi taler om, at kunne bruge sine styrker og arbejde bevidst på sine svagheder som det hele menneske lederen er. En dygtig leder forstår at bruge sine medarbejders styrker, tage hensyn til deres svagheder og stimulerer dem til at udvikle sig selv.

Jeg ved at mange ledere ikke magter, at holde øje med medarbejdernes velbefindende. De har tit svært ved at nå deres mål indenfor rimelig tid og det medfører, at de har svært ved at opfylde virksomhedens mål til lederen.

Lederen må blive klædt rigtigt på til lederrollen dette kan jeg hjælpe med når det gælder de personlige kompentencer som IdentitetsCoach.

Kan stress være med virkende til vores stigende sundhedsudgifter

2. maj 2012

Stress forventes ifølge WHO i 2020 at være verdens største sygdom. Hvad kommer det til at betyde for sundhedsvæsnet i Danmark til den tid?

Biologer som Bruce H. Lipton har fundet ud af, at vores celler er intelligente, og har påvist, hvordan stress påvirker vores celler selv med minimale forskydninger i stresshormonbalancerne. Resultaterne peger på, at der er en sammenhæng mellem stress på celluært niveau og menneskelige sygdomme. Der er tale om, at alle de sygdomme, som mennesket bliver angrebet af, har sin årsag i stress.

Det er et frygteligt scenarie, der stilles op. Hvis biologerne bare tilnærmelsesvis har ret i deres formodninger, er stress det område, som bør have samfundets største bevågenhed. Nøglen til en sund befolkning ligger her. Vi kan spare milliarder af kroner til at opretholde velfærdssamfundet.

Trenden i stressforskningen går på, at det er samfundet og virksomhederne, der skal løse problemet med stress. Forskningen har fundet evidens for, at stressen opstår her. Min påstand og opfordring er, at problemet skal løses på et kulturelt niveau, som berører samfundet, virksomheden, gruppen, familien og ikke mindst dig selv.

Kulturelt ligger årsagen til stress i vores ekstreme holdning til konkurrence, vores værdier eller rettere sagt vores manglende evne til at stå ved vores værdier eller når vi står ved dem uanset konsekvenserne for andre. Det er det miljø, som skaber de mentale forvridninger, som gør os stresset. Forestil dig, hvordan dine celler i kroppen ville have det, hvis de hele tiden skulle konkurrere indbyrdes. Mennesket er det eneste væsen på denne dejlige planet, som konkurrerer. Alle andre væsner samarbejder og tilpasser sig omstændighederne og mulighederne for vækst inden for de givne rammer. Vi insisterer på en fejlagtig fortolkning af, hvad der er observeret i naturen.

Hvis mennesker i en virksomhed konkurrerer indbyrdes, fås på kort sigt en gevinst. Gevinsten bruges mange gange på at reparere skaderne. Alle omkostningerne stiger fatalt. Hvis virksomheden selv skulle afholde udgifterne, ville virksomheden dø eller ejerne slagte den.

Vi ser noget lignede ske i naturen, når altødelæggende katastrofer indtræffer. Alligevel kommer naturen overraskende hurtigt på benene igen. Det skyldes naturens evne til at tilpasse sig og skabe balance via samarbejde. Vi kan lære ufatteligt meget af naturen. Samarbejde er bedre og billigere end krig. Konkurrence er krig.


Follow

Get every new post delivered to your Inbox.

Slut dig til de 58, der følger denne blog