Archive for the ‘Stressforebyggelse’ Category

Stress i det moderne menneskes verden er et kulturproblem

11. juni 2014

Den kultur der skabte stressproblemet kan ikke løse problemet.

Noradrenalin, adrenalin og kortisol er livsvigtige hormoner for at vi kan leve vores liv. Disse livsvigtige hormoner kalder vi for stresshormoner på grund af deres giftige bivirkninger.

Hvis vi forstod hormonerne rigtigt og forstod, hvorfor vores krop producerer dem i mængder, der er skadelige, ville vi kunne mindske stressproblematikken til næsten ingenting.

Når hormonniveauerne bliver for store, bliver de giftige for kroppen. Lidt på samme måde, som når vi drikker alkohol. Vores evne til at reagere hurtigt nok halveres. Evnen til at skabe nye løsninger minimeres, og innovation er aldrig på tale.

I Danmark er vi tæt på 500.000, der oplever stresssymptomer, som er så kraftige, at vi burde sygemeldes. Så ud fra det kan det konkluderes, at stress er en afgørende faktor for, at vi ikke er konkurrencedygtige i Danmark.

I Danmark mangler vi alene på grund af stress ca. 250.000 årsværk i vores evne til at være konkurrencedygtige – ud over de 35.000 årsværk, som faktisk sygemeldes pga. stress. Samler man alle virkningerne af stress, kan vi nemt komme op på 500.000 årsværk.

Er der nogen stressforskere og økonomer, der tør undersøge prisen for stress? Er der nogen stressforskere og økonomer, der tør undersøge, hvad det koster os at acceptere og tillade, at mennesker bliver stressede, at mennesker oplever akut stress dagligt, har let til svær kronisk stress, er sygemeldte pga. stress, depression, angst, udbrændthed eller pga. et lammet immunforsvar, der er sat ud af spil pga. for hyppig akut stress?

Reklamer

Tre gode råd til en jul uden stress

10. december 2013

Personligt oplever jeg næsten ikke stress i julemåneden. Der er dog et tidspunkt, hvor jeg bliver stresset. Nemlig når maden skal serveres. Årsagen er, at jeg har store forventninger og krav til mig selv. Kender du til at have store forventninger og krav til din egen præstation, så kan du måske have gavn af disse tre råd.

I december sker der en masse på mange områder i vores liv, som øger presset på os. På arbejdet er der årsafslutninger, mål, der skal hales ind her på falderebet, jul skal forberedes, nytår skal planlægges, gaveindkøb, rengøring, bagning, juleafslutninger i skolen og meget mere – forventningerne stiger.

Vi stiller store krav til os selv og hinanden. Det er ikke godt for vores #glædesfølelse og den nydelse, som den søde juletid bør invitere til.

Julen er en lysets fest, som har stor symbolsk betydning på mange plan. Julen et godt tidspunkt for at (gen)skabe kontakten med den, du er under overfladen – med dit indre lys. Denne kontakt med dig selv er vigtig for din evne til at være #lykkelig. Lykkelige er det vi gerne vil være i denne måned. Vi vil sprede #glæde og se øjnene i vores elskede gnistre af glæde og lykke. Det er det, vi stræber efter at skabe.

Slangen i paradiset er dine forventninger og dine egne krav til, hvordan den perfekte jul er. Mange af de ting, du udfører for at skabe den rette julestemning, er noget, du har lært og adopteret fra dit barndomshjem. De er muligvis ikke nødvendige, for at du og dine kære får en jul fyldt med lykke og glæde, som giver dig overskud.

Det, du kan gøre for at skabe en jul uden #stress, er:

Sæt dig ned og vurder alle de ting, du mener, du skal gøre, for at julen bliver perfekt. Vurder dem ud fra to faktorer: Giver de et energioverskud? Eller er det forventninger, der dræner dig.
Fjern alle opgaver, som dræner dig for energi. Find andre og lettere måder at løse tingene på, så du styrker glæden for dig selv. Din glæde og dit overskud smitter dine omgivelser.
I min familie sørger vi for, at alt det, vi ønsker at lave og kan lave, er gjort færdigt medio december. Så kan vi gå i byen og nyde julestemningen og sprede glæde og overskud. Det er en fantastisk oplevelse. – Så spred opgaverne over en længere periode; begynd i god tid.

Hvis du følger disse råd, får du en dejlig julemåned med lykkelige og glade stunder, hver dag. Det, du fokuserer på, skaber du for dig selv.

– Ha’ en dejlig dag!

Kim Achen

Foredragsholder, IdentitetsCoach® – Ekspert i at skabe et liv og miljø uden stress.

Du er aldrig længere væk fra lykken end et bevidst åndedrag.

27. november 2013

At opleve lykke jævnligt og kunne holde den i flere dage i træk kræver øvelse. Det lærte jeg under mit arbejde med at komme ud af depression og stress. Jeg fandt og fik kontakt med lykken i mig.

Lykke er ikke afhængig af noget uden for en selv. Jeg opdagede, at lykken var noget, jeg kunne komme i kontakt med – inde i mig selv. Lykke er en tilstand, som vi altid bærer i os. Når vi ubevidst samstemmer os med den, opdager vi, at vi er lykkelige, ved at kroppen fyldes af en uudsigelig glæde.

Da jeg kom i kontakt med lykketilstanden og opdagede, at den ikke havde noget med glædesfølelsen at gøre, begyndte jeg at øve mig i at sanse lykketilstanden.

Jeg øvede mig på at sanse, beskrive og blive bevidst om, hvordan lykketilstanden føltes for mig; jeg undersøgte den igennem min krop, hvilke tanker den bragte med sig, hvordan den føltes i kroppen. Jeg samlede på sanseindtrykkene, som var med til at identificere lykken for mig.

Der findes ikke noget kvikfix til varig lykke. Min oplevelse af lykke er ikke magen til andres. Lykke opleves og sanses forskelligt for hver af os. Lykken kommer af at arbejde med sig selv, at komme i kontakt med sit inderste selv. Og det tager tid. Det er tiden værd, for jeg kan love dig, at det er fantastisk at kunne manifestere lykken, når du vil. Når lykken er fraværende, har du har glemt, hvem du virkelig er. (Se mit forrige indlæg på bloggen).

Når vi bevidst har trænet os i at opleve de små stunder af lykke, bliver vi lidt efter lidt dygtigere til at holde den rette fokus i længere tid og dermed forlænge lykkefølelsen ganske betragteligt. Så lev taknemmeligt, vær bevidst om lykketilstandens fine signaler og træn dig i at holde lykkens fantastiske tilstand i din bevidsthed.

Du er ikke længere væk fra lykken end et bevidst åndedrag! – Når du opdager, at du ikke har kontakt med lykken, ved du, at det skyldes, at du ikke har kontakt med dit inderste selv, men i stedet har identificeret dig med den rolle, du varetager her og nu. Når du har trænet, sanset og forstået, hvordan lykketilstanden opleves af dig, kan du følge min opskrift på at tage kontakt med lykken:

  1. Tag et dybt og bevidst åndedrag, som centrerer dig i dit inderste selv.
  2. Samtidig forestiller du dig, at kroppen føles på samme måde, som når du er lykkelig.
  3. Kæd det sammen med følelsen af taknemmelighed. Så vil du alt efter engagementet opleve lykken komme til dig.
  4. Øv dig dagligt. Så vil du opnå at være lykkelig i længere og længere tid.

I dag bestemmer jeg selv i 60-80% af tiden, om jeg vil være lykkelig. Jeg har det vanskeligst, når jeg har identificeret mig med raseri. – Med bevidst træning vil du også kunne opnå mindst 60-80% og undervejs opdage dine svagheder. Fordelen ved at være lykkelig er, at det er hele besværet værd.

Jeg ønsker dig god rejse mod lykke og kærlighed. – Ha’ en dejlig dag!
Kim Achen, Foredragsholder, IdentitetsCoach® – Ekspert i at skabe et liv og miljø uden stress.

#Lykkelig #taknemmelighed #lykkeudenstress

Myter om stress er der mange af.

14. november 2013

Dagens myte som jeg vil omtale udspringer af en debat på en af mine kollegaers sider. Myten handler om motion. Udtalelsen var, “når jeg føler mig “stresset”, så løber jeg mig en god tur. så jeg får brændt adrenalinen af.” Dette er sandt, hvis du ikke er stresset, men føler dig presset.

Denne myte er livsfarlig og det ser vi, når unge stærke mennesker med meget god kondition falder om på diverse sportspladser med hjertestop. Mine tanker går til dem som er ramt af denne tragedie.

Myten eksisterer, fordi vi ikke forstår vores kropsfunktion. Hvad sker der, når du tager en løbetur, her tager jeg det for givet at du løber regelmæssigt og du kun føler dig presset. Du har måske forhøjet niveau af adrenalin i blodet og du løber og synes at du har det bedre.

Ja du brænder adrenalinen af. Den gode følelse opstår, fordi kroppen producerer følgende hormoner endorfin, serotonin og dopamin, så du føler dig godt tilpas.

Når du er rigtig stresset er der flere hormoner i spil og nu er kroppens system gearet på en helt anden måde end før. Rigtig stress opstår når vi er føler os presset i så lang tid at kroppen producerer mere kortisol for at give dig den fornødne energi. Kortisol tilpasser kroppen til “langvarig” stress.

Løbeturen giver nu et helt andet og mere skadeligt resultat. Kortisol brændes ikke af ved at løbe, men kroppen øger sin produktion af hormonet samt adrenalin og noradrenalin, så niveauet stiger i kroppen, hvis du har rigtig stress. Når du løber, fortæller du nervesystemet, at der er fare på færde. Så løbeturen bringer dig hurtigere ind i en kronisk stresstilstand, med alle de destruktive virkninger det har på vores krop. Nu vil produktionen af endorfin, seritonin, og dopamin virke som et forbigående plaster på såret istedet for at give en varig ændring i kroppens kemi.

Derfor er den bedste motionform for rigtige stressede en god gåtur. Stressede mennesker vil opdage at få det bedre ved at gå og derigennem efterhånden genoprette livslyst og livsglæde.

Jeg ønsker dig en dejlig dag.
Kim Achen, IdentitetsCoach og StressCoach – Ekspert i at skabe et liv og miljø uden stress.

Stress – kroppens advarselssystem

8. marts 2012

Vi oplever alle lettere stress fra tid til anden.

Stress er kroppens advarselssystem. Det får os op på mærkerne, så vi bliver agtpågivende og fokuserede på handling.

Er man blevet stresset, har man efterfølgende brug for hvile. Kroppen skal bruge flere timer på at restituere sig. Med hvile menes der hvile uden nogen form for forstyrrelser.

Hvis vi vil forebygge stress, er det vigtigt at forstå, hvad kroppen gennemgår, når vi havner i en presset situation og advarselssystemet aktiveres – på splitsekunder:

  • Hypothalamus modtager signaler fra nervesystemet
  • Produktionen af ACTH-hormonet øges hurtigt og voldsomt
  • ACTH føres med blodet til binyrebarken
  • Kortisolmængden stiger voldsomt
  • Produktionen af noradrenalin- og adrenalinhormonerne går i gang

Hormonproduktionen skærper koncentrationen og gør dig anspændt: du er ved at finde ud, hvordan du skal handle?

Samtidig i løbet af et par sekunder:

  • Fordøjelsen lukkes ned – al energi skal bruges til overlevelse
  • Immunforsvaret lukkes ned
  • Alle unødvendige funktioner stoppes
  • Meget energi går især til benmusklerne
  • Blodet fortykkes, da systemet fyldes med sukker, fedt m.m.
  • Hjertet påvirkes af fortykningen
  • Alveolerne og blodårerne i lungerne udvides til at kunne optage store mængder ilt
  • Man bliver umådelig stærk

Du står nu rustet til at stå situationen igennem.

Bagsiden er imidlertid, at kroppens system belastes kraftigt af processen. Hvis vores advarselssystem udløses tit eller i lang tid ad gangen, kan det have alvorlige konsekvenser. Vi bliver syge, eller i værste fald dør vi af det. Et svagt hjerte kan bryde sammen på bare 2 minutter.

Undersøgelser har vist, at ACTH- og kortisolkoncentrationen stiger, ca. 5 min. inden du bliver stresset, og stopper efter ca. 30 min. Kortisol udskilles fra kroppen på ca. 1 time; ACTH-mængden halveres på 1 time, men falder derefter meget langsomt – kroppen kan altså let blive stresset igen pga. det forhøjede ACTH-niveau.

Kortisol er den største synder:

  • Ved længere tids stresstilstand angriber og ødelægger kortisolen de hvide blodlegemer og svækker immunforsvaret
  • Efter et par timers stresstilstand starter nedslidning af kroppen. Bliver kortisol produceret i længere tid, sker der kroniske skader i kroppen og i hjernen

Lyt til kroppens stresssignaler:

Sørg for hvile, så kroppen kan restituere sig.

  • Ved du, hvornår du er stresset?
  • Find en situation, hvor du følte dig stresset – beskriv dine symptomer og sygdomme.
  • Hvad skete i dagene op til du blev syg?

Skriv gerne om dine stresserfaringer/-oplevelser her på bloggen. Vil du ikke have dit indlæg på bloggen, er du velkommen til at e-maile til mig på info@complementum.dk.

Alt hvad der sendes til mig, behandles fortroligt.

Vi har ansvaret for vores egen og kollegaers stress!

4. juni 2010

Jeg mener, at vi alle har eget ansvar for at blive stresset.

Organisationer består af en ejerkreds, en bestyrelse, en direktion, en lederstruktur, en afdelings/team/gruppe struktur og den enkelte medarbejder. Fælles for alle led er, at de består af individer. Derfor må vi tage ansvaret på os.

Når du kender dine egne grønne stress symptomer, vil du kunne hjælpe dine kollegaer med at undgå stress. Fordi du nu kan se de adfærdsændringer som kan være stresssymptomer Det er til din egen fordel, da stress smitter.

Næste skridt til at forebygge stress på arbejdspladsen

Nå du nu har styr på dine grønne stress signaler, så skal du gøre følgende:

  • Læg mærke til om der er nogle af dine kollegaer, som udviser de grønne signaler.
  • Prøv at observere kollegaen over et par dage.
  • Reagerer kollegaen stresset i bestemte situationer. F.eks. når du/ andre kommer hen til kollegaen.
  • Hvis du er årsagen til stressreaktionen, så undersøg din egen adfærd. Hvad gør du? Hvad siger du? Hvordan siger eller gør du det?
  • Tag en neutral snak med kollegaen, hvor du fortæller, hvad du faktisk ser, der sker med kollegaen. Gør det så faktuelt som muligt.
  • Spørg så kollegaen om hvad adfærds ændringerne du så, betyder for kollegaen.
  • Overvej om din egen adfærd skal ændres.

På denne måde vil du være en som bliver ambassadør for en stressfri tilværelse.

Hvis du gør mere af det, der giver stress. Vil du selv blive stresset. Bliv bevidst om, hvordan du skaber stress gennem din adfærd og lav nødvendige adfærdsændringer for et stressfrit miljø.

Lær at forebygge stress

21. maj 2010

Stress er på mange områder et tabuemne, som man ikke har lyst til at se i øjene, før det er gået galt. Stress er en invaliderende tilstand, som svarer til at køre i en bil uden nok olie på motoren. Resultatet kan være døden eller længerevarende sygdom.

Dit første skridt til at forebygge stress ?

  1. Du må lære dine stresssignaler at kende.  Lav en stressdagbog med  fem koloner hvor du noterer dato, tidspunkt,  hvordan du mærkede stressen i kroppen (stress signalet), hvad der gjorde dig stresset (årsagen objektiv beskrevet). Lav et felt til bemærkninger. Her må du gerne være subjektiv.
  2. Udfyld felterne  i en uges tid for at se om der er nogle mønster.

Hvis du føler dig stresset, må du kun begynde at lave dette arbejde under vejledning. Bjarne Toftegaard, en af mine meget dygtige kollegaer siger at dette arbejde udføres, når du er i det grønne felt. Det grønne felts signaler er:

  • midlertidig hjertebanken
  • ændret vejrtrækning
  • tics
  • kortvarige muskelspændinger
  • sved
  • bliver bleg
  • tørhed i munden
  • sommerfugle i maven
  • “kolde fødder”
  • øget vandladning

Derud over er det vigtigt at passe sin sovetid. Find din egen rytme, det anbefales at voksne sover i ca. 8 timer hver nat. En anden god ting er at 10.000  skridt hver dag i et raskt tempo.

God fornøjelse med at skabe dig et stressfrit liv. Prøv at lave stressdagbogen og kom med dine erfaringer.