Stress – kroppens advarselssystem

8. marts 2012

Vi oplever alle lettere stress fra tid til anden.

Stress er kroppens advarselssystem. Det får os op på mærkerne, så vi bliver agtpågivende og fokuserede på handling.

Er man blevet stresset, har man efterfølgende brug for hvile. Kroppen skal bruge flere timer på at restituere sig. Med hvile menes der hvile uden nogen form for forstyrrelser.

Hvis vi vil forebygge stress, er det vigtigt at forstå, hvad kroppen gennemgår, når vi havner i en presset situation og advarselssystemet aktiveres – på splitsekunder:

  • Hypothalamus modtager signaler fra nervesystemet
  • Produktionen af ACTH-hormonet øges hurtigt og voldsomt
  • ACTH føres med blodet til binyrebarken
  • Kortisolmængden stiger voldsomt
  • Produktionen af noradrenalin- og adrenalinhormonerne går i gang

Hormonproduktionen skærper koncentrationen og gør dig anspændt: du er ved at finde ud, hvordan du skal handle?

Samtidig i løbet af et par sekunder:

  • Fordøjelsen lukkes ned – al energi skal bruges til overlevelse
  • Immunforsvaret lukkes ned
  • Alle unødvendige funktioner stoppes
  • Meget energi går især til benmusklerne
  • Blodet fortykkes, da systemet fyldes med sukker, fedt m.m.
  • Hjertet påvirkes af fortykningen
  • Alveolerne og blodårerne i lungerne udvides til at kunne optage store mængder ilt
  • Man bliver umådelig stærk

Du står nu rustet til at stå situationen igennem.

Bagsiden er imidlertid, at kroppens system belastes kraftigt af processen. Hvis vores advarselssystem udløses tit eller i lang tid ad gangen, kan det have alvorlige konsekvenser. Vi bliver syge, eller i værste fald dør vi af det. Et svagt hjerte kan bryde sammen på bare 2 minutter.

Undersøgelser har vist, at ACTH- og kortisolkoncentrationen stiger, ca. 5 min. inden du bliver stresset, og stopper efter ca. 30 min. Kortisol udskilles fra kroppen på ca. 1 time; ACTH-mængden halveres på 1 time, men falder derefter meget langsomt – kroppen kan altså let blive stresset igen pga. det forhøjede ACTH-niveau.

Kortisol er den største synder:

  • Ved længere tids stresstilstand angriber og ødelægger kortisolen de hvide blodlegemer og svækker immunforsvaret
  • Efter et par timers stresstilstand starter nedslidning af kroppen. Bliver kortisol produceret i længere tid, sker der kroniske skader i kroppen og i hjernen

Lyt til kroppens stresssignaler:

Sørg for hvile, så kroppen kan restituere sig.

  • Ved du, hvornår du er stresset?
  • Find en situation, hvor du følte dig stresset – beskriv dine symptomer og sygdomme.
  • Hvad skete i dagene op til du blev syg?

Skriv gerne om dine stresserfaringer/-oplevelser her på bloggen. Vil du ikke have dit indlæg på bloggen, er du velkommen til at e-maile til mig på info@complementum.dk.

Alt hvad der sendes til mig, behandles fortroligt.

Reklamer

Vi har ansvaret for vores egen og kollegaers stress!

4. juni 2010

Jeg mener, at vi alle har eget ansvar for at blive stresset.

Organisationer består af en ejerkreds, en bestyrelse, en direktion, en lederstruktur, en afdelings/team/gruppe struktur og den enkelte medarbejder. Fælles for alle led er, at de består af individer. Derfor må vi tage ansvaret på os.

Når du kender dine egne grønne stress symptomer, vil du kunne hjælpe dine kollegaer med at undgå stress. Fordi du nu kan se de adfærdsændringer som kan være stresssymptomer Det er til din egen fordel, da stress smitter.

Næste skridt til at forebygge stress på arbejdspladsen

Nå du nu har styr på dine grønne stress signaler, så skal du gøre følgende:

  • Læg mærke til om der er nogle af dine kollegaer, som udviser de grønne signaler.
  • Prøv at observere kollegaen over et par dage.
  • Reagerer kollegaen stresset i bestemte situationer. F.eks. når du/ andre kommer hen til kollegaen.
  • Hvis du er årsagen til stressreaktionen, så undersøg din egen adfærd. Hvad gør du? Hvad siger du? Hvordan siger eller gør du det?
  • Tag en neutral snak med kollegaen, hvor du fortæller, hvad du faktisk ser, der sker med kollegaen. Gør det så faktuelt som muligt.
  • Spørg så kollegaen om hvad adfærds ændringerne du så, betyder for kollegaen.
  • Overvej om din egen adfærd skal ændres.

På denne måde vil du være en som bliver ambassadør for en stressfri tilværelse.

Hvis du gør mere af det, der giver stress. Vil du selv blive stresset. Bliv bevidst om, hvordan du skaber stress gennem din adfærd og lav nødvendige adfærdsændringer for et stressfrit miljø.

Lær at forebygge stress

21. maj 2010

Stress er på mange områder et tabuemne, som man ikke har lyst til at se i øjene, før det er gået galt. Stress er en invaliderende tilstand, som svarer til at køre i en bil uden nok olie på motoren. Resultatet kan være døden eller længerevarende sygdom.

Dit første skridt til at forebygge stress ?

  1. Du må lære dine stresssignaler at kende.  Lav en stressdagbog med  fem koloner hvor du noterer dato, tidspunkt,  hvordan du mærkede stressen i kroppen (stress signalet), hvad der gjorde dig stresset (årsagen objektiv beskrevet). Lav et felt til bemærkninger. Her må du gerne være subjektiv.
  2. Udfyld felterne  i en uges tid for at se om der er nogle mønster.

Hvis du føler dig stresset, må du kun begynde at lave dette arbejde under vejledning. Bjarne Toftegaard, en af mine meget dygtige kollegaer siger at dette arbejde udføres, når du er i det grønne felt. Det grønne felts signaler er:

  • midlertidig hjertebanken
  • ændret vejrtrækning
  • tics
  • kortvarige muskelspændinger
  • sved
  • bliver bleg
  • tørhed i munden
  • sommerfugle i maven
  • “kolde fødder”
  • øget vandladning

Derud over er det vigtigt at passe sin sovetid. Find din egen rytme, det anbefales at voksne sover i ca. 8 timer hver nat. En anden god ting er at 10.000  skridt hver dag i et raskt tempo.

God fornøjelse med at skabe dig et stressfrit liv. Prøv at lave stressdagbogen og kom med dine erfaringer.