Posts Tagged ‘Glæde’

Glæde og trivsel er udtryk for tryghed

12. december 2013

Trivsel og glæde på arbejdspladsen er oppe i tiden. Der er lavet mange undersøgelser, som viser, at det har indflydelse på produktiviteten. Egentlig er det bare sund fornuft. Mennesker, som er glade og føler sig trygge, er mere rummelige og åbne.

Egoisme er en forsvarsmekanisme, der kommer til udtryk, når mennesket ikke har det godt. Egoisme er en af årsagerne til utryghed i omgivelserne. Og utryghed giver følelsen af, at vi skal kæmpe for vores ret til at leve. Hjernen er sådan indrettet, at vi ikke får lov til bevidst at træffe valg, når vi ikke føler os trygge. Vores samfund har udviklet sig til et risikosamfund. Medierne vælter ulykkerne ind i vores bevidsthed. De viser os de globale konsekvenser af vores egoisme og grådighed.

Når vi registrerer på det ubevidste plan, at verden er et farligt sted at leve, aktiverer de globale konsekvenser en urangst for ikke at overleve. Det betyder, at det ubevidste sind tager beslutninger for at beskytte os, så vi kan overleve. Denne ubevidste tilstand er årsagen til, at vi mister glæden, vi trækker os ind i os selv og undgår sociale relationer. Det er årsagen til, at  det moderne menneske får stress og/eller andre psykiske lidelser.

Glæde og trivsel har den modsatte effekt på hjernens måde at arbejde på. Det vil altså sige, at vi får bedre mulighed for at træffe beslutninger og vurdere, hvilke valg der er bedst i den aktulle situation. Glæden åbner for alle de talenter, vi hver især indeholder; vi bliver modigere og tør være sårbare. Så vil vi gere dele, hvad vi oplever, og vores ideer, vi får i interaktionen med andre, uanset om det er på arbejdet eller i private sammenhænge. Glæden er kort fortalt et udtryk for tryghed.

Jeg tror, at Nelson Mandela, trods sine hårde vilkår, var en person, som virkelig var centreret i sig selv. Han havde derfor overskud til at skabe en positiv fremtid for Sydafrika og dets befolkning. Vi kan alle blive som Nelson Mandela og Mahatma Gandhi. De fandt roen, kærligheden og energien til det, de gjorde, ved at hvile i den, de virkelig var.

Fokuser på de ting i dit liv, som skaber glæde for dig. Vælg at være sammen med mennesker, som gør dig glad. Den vigtigste person for din glæde og følelse af tryghed er dig selv. Derfor må vi virkelig forstå, hvem vi egentlig er. Det arbejde kan jeg hjælpe dig med.

– Ha’ en dejlig dag!

Kim Achen

Foredragsholder, IdentitetsCoach®  – Ekspert i at skabe et liv og miljø uden stress.

Reklamer

Tre gode råd til en jul uden stress

10. december 2013

Personligt oplever jeg næsten ikke stress i julemåneden. Der er dog et tidspunkt, hvor jeg bliver stresset. Nemlig når maden skal serveres. Årsagen er, at jeg har store forventninger og krav til mig selv. Kender du til at have store forventninger og krav til din egen præstation, så kan du måske have gavn af disse tre råd.

I december sker der en masse på mange områder i vores liv, som øger presset på os. På arbejdet er der årsafslutninger, mål, der skal hales ind her på falderebet, jul skal forberedes, nytår skal planlægges, gaveindkøb, rengøring, bagning, juleafslutninger i skolen og meget mere – forventningerne stiger.

Vi stiller store krav til os selv og hinanden. Det er ikke godt for vores #glædesfølelse og den nydelse, som den søde juletid bør invitere til.

Julen er en lysets fest, som har stor symbolsk betydning på mange plan. Julen et godt tidspunkt for at (gen)skabe kontakten med den, du er under overfladen – med dit indre lys. Denne kontakt med dig selv er vigtig for din evne til at være #lykkelig. Lykkelige er det vi gerne vil være i denne måned. Vi vil sprede #glæde og se øjnene i vores elskede gnistre af glæde og lykke. Det er det, vi stræber efter at skabe.

Slangen i paradiset er dine forventninger og dine egne krav til, hvordan den perfekte jul er. Mange af de ting, du udfører for at skabe den rette julestemning, er noget, du har lært og adopteret fra dit barndomshjem. De er muligvis ikke nødvendige, for at du og dine kære får en jul fyldt med lykke og glæde, som giver dig overskud.

Det, du kan gøre for at skabe en jul uden #stress, er:

Sæt dig ned og vurder alle de ting, du mener, du skal gøre, for at julen bliver perfekt. Vurder dem ud fra to faktorer: Giver de et energioverskud? Eller er det forventninger, der dræner dig.
Fjern alle opgaver, som dræner dig for energi. Find andre og lettere måder at løse tingene på, så du styrker glæden for dig selv. Din glæde og dit overskud smitter dine omgivelser.
I min familie sørger vi for, at alt det, vi ønsker at lave og kan lave, er gjort færdigt medio december. Så kan vi gå i byen og nyde julestemningen og sprede glæde og overskud. Det er en fantastisk oplevelse. – Så spred opgaverne over en længere periode; begynd i god tid.

Hvis du følger disse råd, får du en dejlig julemåned med lykkelige og glade stunder, hver dag. Det, du fokuserer på, skaber du for dig selv.

– Ha’ en dejlig dag!

Kim Achen

Foredragsholder, IdentitetsCoach® – Ekspert i at skabe et liv og miljø uden stress.