Posts Tagged ‘personligudvikling’

Glæde og trivsel er udtryk for tryghed

12. december 2013

Trivsel og glæde på arbejdspladsen er oppe i tiden. Der er lavet mange undersøgelser, som viser, at det har indflydelse på produktiviteten. Egentlig er det bare sund fornuft. Mennesker, som er glade og føler sig trygge, er mere rummelige og åbne.

Egoisme er en forsvarsmekanisme, der kommer til udtryk, når mennesket ikke har det godt. Egoisme er en af årsagerne til utryghed i omgivelserne. Og utryghed giver følelsen af, at vi skal kæmpe for vores ret til at leve. Hjernen er sådan indrettet, at vi ikke får lov til bevidst at træffe valg, når vi ikke føler os trygge. Vores samfund har udviklet sig til et risikosamfund. Medierne vælter ulykkerne ind i vores bevidsthed. De viser os de globale konsekvenser af vores egoisme og grådighed.

Når vi registrerer på det ubevidste plan, at verden er et farligt sted at leve, aktiverer de globale konsekvenser en urangst for ikke at overleve. Det betyder, at det ubevidste sind tager beslutninger for at beskytte os, så vi kan overleve. Denne ubevidste tilstand er årsagen til, at vi mister glæden, vi trækker os ind i os selv og undgår sociale relationer. Det er årsagen til, at  det moderne menneske får stress og/eller andre psykiske lidelser.

Glæde og trivsel har den modsatte effekt på hjernens måde at arbejde på. Det vil altså sige, at vi får bedre mulighed for at træffe beslutninger og vurdere, hvilke valg der er bedst i den aktulle situation. Glæden åbner for alle de talenter, vi hver især indeholder; vi bliver modigere og tør være sårbare. Så vil vi gere dele, hvad vi oplever, og vores ideer, vi får i interaktionen med andre, uanset om det er på arbejdet eller i private sammenhænge. Glæden er kort fortalt et udtryk for tryghed.

Jeg tror, at Nelson Mandela, trods sine hårde vilkår, var en person, som virkelig var centreret i sig selv. Han havde derfor overskud til at skabe en positiv fremtid for Sydafrika og dets befolkning. Vi kan alle blive som Nelson Mandela og Mahatma Gandhi. De fandt roen, kærligheden og energien til det, de gjorde, ved at hvile i den, de virkelig var.

Fokuser på de ting i dit liv, som skaber glæde for dig. Vælg at være sammen med mennesker, som gør dig glad. Den vigtigste person for din glæde og følelse af tryghed er dig selv. Derfor må vi virkelig forstå, hvem vi egentlig er. Det arbejde kan jeg hjælpe dig med.

– Ha’ en dejlig dag!

Kim Achen

Foredragsholder, IdentitetsCoach®  – Ekspert i at skabe et liv og miljø uden stress.

Reklamer

Du er skabt til at være lykkelig.

20. november 2013

Vi er født umiddelbare, lykkelige og nysgerrige. Det er vores naturlige tilstand. Når vi begynder at give vores tanker og følelser værdi af sandhed, dvs. når vi identificerer os med dem, går det galt.

I dag ved vi, at vores underbevidste tanker og følelser påvirker hinanden gensidigt. Når vi er glade, så vil alle vores tanker være positive. Sætter du dig for at tænke positive ting, vil du automatisk få følelser, der passer til dine tanker. Det omvendte sker, når dine tanker eller følelser er negative.

Vi begynder at identificere os med vores tanker og følelser samtidig med, at vores personlighed/ego dannes omkring 4-6 års alderen. Det er i denne proces, det går galt. Personligheden bliver et fængsel for den, vi fødes som. Personlighedstrukturen dannes ud fra, hvordan kulturen og forældrene agerer under vores opvækst.

Ved at holde fast i vores medfødte selv og selvets medfødte egenskaber vil det være muligt at skabe en personlighed, der er helt transparent for vores selv. Personligheden er en vigtig brik for mennesket, så det kan udtrykke sit virkelige selv. Personligheden er det redskab, som erhverver alle de kompetencer, vi har eller ønsker at skaffe os.

Det er et enkelt element, som gør vores personlighed til et fængsel – nemlig det, som vi er overbeviste om er sandt. Det kaldes overbevisninger. De dannes for at beskytte os; vi adopterer dem fra de omgivelser, vi gerne vil accepteres af. Det er med andre ord kulturen og vores forældre, der former vores personlighed, så den bliver til et fængsel, hvor vores overbevisninger er fængselstremmerne.

Vi bliver født med en identitet, vi ikke kan udtrykke verbalt. Når du ser et nyfødt barn i øjnene, oplever du denne identitet. Du oplever den på nært hold i barnets første leveår, hvor det udfolder sin identitet næsten 100%.

Barnets identitet er dit sande selv. Det indeholder nogle meget få kerneværdier og et ukompliceret formål med at være til lige nu. Kroppen er dets udtryksform, og i de første år er det et paradis at være barn. Hjernen er endnu ikke klar til at udtrykke en fast personlighed, fordi de første kompetencer består i at mestre kroppens bevægelser og opleve verden omkring sig. Derfor tager personlighedsdannelsen først rigtig fart fra 5-årsalderen.

Personlighedsdannelsen bestemmer, hvordan du kommer til at opleve dit liv. Personligheden bestemmer, hvordan dine tanker og dermed dine følelser bliver – eller omvendt, alt efter om du af natur har en overvejende intellektuel eller følelsesmæssig tilgang til verden omkring dig.

Hvis der er uoverensstemmelse mellem dit sande selv og din personlighed, vil du mærke, at du ikke kan holde på lykken i dit liv, uanset hvad der sker. Personligsudvikling betyder at skabe overensstemmelse mellem dit sande selv og din personlighed. Det er lettest, når vi er børn, fordi vores selvbillede som voksen afhænger meget af, hvad omgivelserne mener.

Personligudvikling betyder, at du hele tiden må være opmærksom på, hvad du er overbevist om; hver eneste mening, du udtrykker, hver eneste handling, du udfører, må du kende baggrunden for. Du må fornemme dybt i dig selv, om den er i overensstemmelse med dit sande selv.

Personligsudvikling handler altså om en tilpasning til den, du virkelig er, uden nogen tilpasning til kulturelle betingelser.

Når din personligsudvikling er fuldbragt, når din personlighed er transparent og fri af fængselstremmer, vil du kunne udtrykke dit sande selv og altid være lykkelig, uanset hvad der faktisk sker i livet. Du vil have overskud og gennemslagskraft til at løse dine udfordringer i livet. Andre vil opfatte dig som en god og kær ven. Du vil være kærligheden selv.

Det er en proces, som jeg vil kunne hjælpe dig med. Når vi oplever ubalance mellem vores sande selv og personligheden, har vi alle brug for støtte.

De første skridt, du må tage, er:

  • Skab overblik over din situation. Jeg anbefaler, at du bruger en coach, som du har tillid til og ikke kender på forhånd.
  • Lær at meditere. Afprøv gerne flere metoder og vælg så den, du føler virker. Lås dig ikke fast på en metode. Den vil ændre sig, efterhånden som du udvikler din kontakt med dit sande selv.
  • Tag dig selv alvorligt. Problemer og sygdomme opstår, fordi vi ikke tager os selv alvorligt. Tag dit sande selv alvorligt.

Jeg ønsker dig god rejse mod lykke og kærlighed. – Ha’ en dejlig dag!
Kim Achen, Foredragsholder, IdentitetsCoach® – Ekspert i at skabe et liv og miljø uden stress.

#lykkelig #identitet #personligudvikling #IdentitetsCoach®